UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 2022
Nedenstående områder af undervisningsmiljøet har en central placering i skolens grundlag.
Diskussioner, kortlægning og justeringer af områderne foregår i:
- Den daglige evaluering af undervisningen, som foretages af den enkelte lærer.
- Ved den daglige morgensamling/sang, hvor elever, ansatte og eventuelle forældre mødes.
- Den ugentlige evaluering af undervisningen på team/lærermøder.
- På de ugentlige fællestimer, hvor alle elever og ansatte deltager.
- På elevrådsmøder, hvor en elevrep. fra 3.,4.,5.,6.,7, og 9.kl, to fra 8.kl. samt en rep. fra læ. deltager.
- I den evaluering der til stadighed foregår i undervisningen med eleverne.
- På forældremøder og temamøder i storgrupperne om trivsel og aldersrelevante temaer.
Områderne er:
Det æstetiske: eks. farver, lys, materialer og indeklima.
Det fysiske: eks. inventar, temperatur, oprydning, rengøring, adgang til frisk luft, indretning af skolegård, legeplads m.m.
Det psykiske: eks. tryghed og fællesskab, omgangstone og dialog, træning i konfliktløsning og selvforvaltning inden for givne rammer, faglige og sociale udfordringer tilpasset den enkelte elev, fælles og aktiv indsats mod mobning, inspirerende og veltilrettelagt undervisning.
Vi har desuden udarbejdet en trivselsplan, som ligger på skolens hjemmeside.