59918337
59918337 / 23470292
21251943
RØRVIG FRISKOLE - et godt sted at være, et godt sted at lære

Indskolingen 

Velkommens til Indskolingen på Rørvig Friskole.
Indskolingen består af børnehaveklassen, 1. og 2. klasse og vi holder til på “lange gang”.

Her kan du se, hvem der er klasserepræsentant i din klasse samt hvem, der har klassens skolenøgle >>

Når man går i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse på Rørvig Friskole, får man ikke et fast skema, der gælder for hele skoleåret.
Vi bruger uge-skema, da vi hermed opnår en større fleksibilitet og har f.eks. mulighed for at tilgodese uforudsete interesseområder, sætte ekstra fagligt ind – hvis nødvendigt, rokere om på grupperne i idræt og musik mv.

Hver fredag får eleverne et uge-skema med hjem. På dette uge-skema vil der stå, hvem der har musik og idræt og hvornår vi har fagtimer, grundfagstimer samt indhold af disse.
Der vil ofte også være forskellige meddelelser, så derfor er det meget vigtigt, at uge-skemaet bliver set igennem der hjemme.

Legeaftaler

I Yngste gruppe er der obligatoriske legeaftaler, ”alle leger med alle”, som planlægges af lærerne.
På skift kommer 3-4 børn hjem og leger hos hinanden, spiser aftensmad og hentes af deres forældre.

For kammeraterne giver dette et godt kendskab til de enkelte børns hverdag hjemme, og både børn og voksnes relationer styrkes. Det at skabe fællesskab og gode relationer til hinanden er med til at forebygge mobning.
Børnene opdager nye sider af hinanden, det bliver nemmere at ringe sammen for at lege og forældrene får en bedre kontakt til de andre forældre.

“LEGE”AFTALER FOR DE STORE

Nogle klasser har bevaret “alle leger med alle” helt op i de store klasser, hvilket har gjort, at det har været nemmere at have en åben dialog omkring fester og alkohol!

Forældrerengøring

Rengøringsplan Indskolingen 23_24

NB! Man bestemmer selv, om man vil gøre rent fredag efter skoletid, lørdag eller søndag.
I kan se her eller på Indskolingens kalender, hvornår det er jeres tur til at gøre rent.

HUSK ALTID AT MEDBRINGE NØGLE, da kontoret lukker tidligt fredag.

Her skal gøres rent:
De 3 klasselokaler, alle gangarealer og garderober!
Alle vandrette flader aftørres, der luftes ud, støvsuges og vaskes gulve.

NB! Husk, når I går – at lukke alle vinduer, men at lade dørene til klasselokalerne stå åbne, for udluftningens skyld.

Rengøringsmidler, støvsugere, spande m.m. er i kælderen…. ned ad trapperne henne ved Lange Gang.
Klude etc. finder man i vaskerummet på 1. sal ved siden af skolekøkkenet. Her skal brugte klude også lægges til vask igen bagefter.

Emneplan

Du kan downloade og udskrive indskolingens emneplan for skoleåret under Download

Made by Web.dK