Klasserepræsentanter og Nøglepersoner
Hvad indebærer det at være klasserepræsentant og/eller nøgleperson på Rørvig Friskole?
Klasserepræsentant:
- Formålet med klasserepræsentantens arbejde er at styrke sammenholdet i klasserne og grupperne. Tag fx initiativ til at lave legeaftaler med nye elever, sæt dig sammen med nye forældre til møder og fester osv….
- Klasserepræsentanten har en fællesskabsfremmende rolle på årgangen og i det store fællesskab på tværs på skolen.
- Klasserepræsentanten deltager i et årligt møde med de øvrige repræsentanter, som arrangeres af et par af skolens bestyrelsesmedlemmer.
- Deltage på skolens generalforsamling.
Klasserepræsentantens opgaver er:
- At sørge for, at introducere nye elever og forældre til klassen. Når en nye elev begynder i klassen, sendes en mail fra kontoret med kontaktoplysniger, og så skal klasserepræsentanten tage kontakt. Når opgaven er udført, skal klasserepræsentanten huske at sende mail til skolen herom.
- Kontoret sørger for, at hele klassen får opdateret klasseliste ud på mail, så der kan laves legeaftaler.
- At vejlede forældrene om, hvor de skal henvende sig med eventuelle spørgsmål og problematikker.
- At have et fast punkt på forældremøderne med "nyt fra klasserepræsentanten".
- At være koordinator ved tilrettelæggelse af julestuen og efterfølgende sørge for, at julestuemappen på kontoret opdateres med evaluering på mængden af indkøb osv.
- At lave sommerfesten (5. klasse arrangerer selve festen og 7. klasse står for boden med salg af drikkevarer, kage, snacks m.m.).
- At sørge for, at der bliver afholdt sociale arrangementer i klassen, min.1 gang pr. skoleår.
- At opfordre forældrene til at møde frem på Generalforsamlingen.
Nøglepersonens opgave er:
At opbevare klassens nøgle til skolen og udlåne den til forældrene, når de skal ind på skolen, fx når de er på rengøring. Derfor er det hensigtsmæssigt, at personen bor i skolens nærområde.
Alle, som har en nøgle til skolen, skal underskrive for modtagelse af nøglen. Dette gøres på kontoret. Hvis en nøgle overdrages fra en person til en anden, bedes dette meddelt kontoret, og vedkommende, som har overtaget nøglen, skal komme ind og kvittere for den, samtidig med at kontoret annullerer den tidligere nøgleholder.