Klasserepræsentanter
Klasserepræsentantens opgaver er:
At sørge for at introducere nye elever og forældre til klassen, f.eks. ved at ringe eller skrive til dem, præsentere sig og fortælle, hvad de kan bruge klasserepræsentanten til.
At vejlede forældrene om, hvor de skal henvende sig med eventuelle spørgsmål og problematikker. Det er vigtigt, at klasserepræsentanten ikke påtager sig en rolle som "sagsbehandler", men henviser til, først og fremmest klasselæreren og eller til skolelederen eller bestyrelsen.
At have et fast punkt på dagsordenen til forældremøderne med "nyt fra klasserepræsentanten.
At være med til at tilrettelægge julestuen.
I 5. klasse at sørge for, at klassen arrangerer sommerfesten.
I 7. klasse at sørge for, at klassen står for boden med salg af drikkevarer, kage, snacks m.m. ved sommerfesten.
At sørge for sociale arrangementer i klassen, min. en gang pr. skoleår. Herved styrkes sammenholdet i klasserne og grupperne.
At opfordre forældrene til at møde op på Generalforsamlingen - og i øvrigt selv være repræsenteret.
Hvis I selv kommer i tvivl om noget, skal I kontakte klasselæreren eller skoleleder Anne Marie Sandager.
