Pædagogik og Læring
Organiseringen af læringssituationerne veksler mellem klasse-, hold- og gruppeundervisning. Vi lægger vægt på at eleverne også lærer at samarbejde på tværs af alder og bedstevenner. Det er derfor ikke kun de faglige men også de personlige og sociale kompetencer der udvikles. Vi arbejder med tværfaglighed, projektundervisning, problembaseret læring, de mange intelligenser, stavehold, emneuger og faguger bla. Lærerressourcer og efteruddannelse Læring er skolens centrale omdrejningspunkt. For at eleverne kan opbygge et bredt fagligt og dannelsesmæssigt fundament, er undervisningen velovervejet, veltilrettelagt og tidssvarende. Lærerne udvikler sig til stadighed og følger med både på de pædagogiske og på de faglige områder. Derfor prioriterer vi efter- og videreuddannelse højt.
Rørvig friskole står for velovervejet, veltilrettelagt og tidssvarende undervisning. Lærerne vil gennem deres professionelle virke, og et tæt forpligtende fællesskab børn, lærere og forældre imellem, fremme det enkelte barns sociale udvikling og give det de bedste muligheder for at tilegne sig grundlæggende kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder. Gennem det daglige arbejde anspores eleverne til selvstændigt at kunne vurdere og tage stilling til deres hverdag, og det samfund de er en del af.
