Social Udvikling
Egenskaber som indlevelsesevne, samarbejdsevne og mod til at være sig selv vægtes højt gennem hele skoleforløbet. Sociale kompetencer. Gennem det daglige arbejde anspores eleverne til selvstændigt at kunne vurdere og tage stilling til deres hverdag, og det samfund de er en del af. Det er vigtigt at eleverne trænes i at tænke selv, og at de kan og tør udtrykke deres meninger. Selvværd og den personlige udvikling styrkes ved at de voksne og kammeraterne respekterer den enkeltes valg. Respekt og opførsel. Hvert enkelt barn har brug for at føle sig accepteret, at det hører til og passer ind. Samhørighed styrkes i udviklingen af et varmt, venligt og optimistisk sammenhold og en god omgangstone. Derfor griber vi ind, når vi ser eller hører, at nogen viser en adfærd, som er uacceptabel d.v.s. nedvurderende, ondskabsfuld, intrigant el. lig. Vold og mobning er naturligvis bandlyst, og noget vi reagerer på øjeblikkeligt.
