Sommerfest
| Kort før sommerferien afholdes hvert år en sommerfest hvor alle skolens elever med deres familier samles og hygger sig omkring skolens musikhus. Det er altid 5. klasse, som arrangerer sommerfesten, bl.a. med det formål at kunne tjene lidt penge til deres udlandsrejse i 9. klasse. 7. klasse står altid for boden med drikkevarer samt kaffe, te, kage og hvad de ellers kan finde på. Dette er ligeledes for at få mulighed for at tjene lidt penge til deres udlandsrejse i 9. klasse. Faste punkter ved sommerfesten er farvel og held og lykke til 9. klasse, underholdning ved alle skolens elever samt nogle musiknumre fra værkstedsholdet. Herudover er der som regel et par overraskelser af en slags. |



