· Vil du være med til at lave lilleskole?
· Synes du om forpligtende fællesskaber?
· Trives du med at tage aktivt del i dine børns skoleliv?
· Synes du, at kreativitet, musik og faglighed bør gå hånd i hånd?
.......så har vi lige nu plads i kommende børnehaveklasse og har enkelte
ledige pladser på andre klassetrin.
Så er den nye legeplads blevet færdig HURRA!!!!!
Efter en hyggelig arbejdslørdag i pinsen, hvor rigtig mange familier var mødt frem, kunne vi i tirsdags indvie det nye store klatrestativ. Alle små og store var på skift oppe på klatrestativet og rutsjede ned ad rutsjebanen.
Tak for den store opbakning fra forældre og ansatte, der har givet en hjælpende hånd med projektet. Og tak for den økonomiske støtte fra det lokale erhvervsliv. Foreløbig har vi aftaler med følgende firmaer: AcToy, Dantryk ApS, Hansen & Nielsen, Granhøjen, Max Akselbo, Rørvig Færgekiosk, Rørvig Skov- & Maskinteknik, Odsherred El-Service, Tømrermester Aage Petersen & Søn, DanBolig Nykøbing Sj. og Odsherred Fliser & Natursten. Dette dækker dog ikke alle omkostningerne, så vi ønsker os flere sponsorer.
På Rørvig Friskole har vi fået endnu et godt sted at være!
Rørvig Friskole - et godt sted at være, et godt sted at lære